Randers Amts Historiske Samfund

Randers by 1767

I Erik Pontoppidans berømte landskabsbeskrivelse Danske Atlas har Randers bys viceborgmester Søren Simonsen lavet et kort over laksestadens centrum, hvis geografi er letgenkendelig med de vigtige indfaldsveje: Søndergade, Vestergade, Adelgade og Østergade. Den store åbne plads ved m er tomten efter nedbrydningen af Dronningborg Slot i årene 1724-40. Der ligger i dag Slotspladsen. Byen består i 1767 af 515 gårde og huse med 522 familier med i alt ca. 2.250 indbyggere. En økonomisk opgangsperiode i slutningen af århundredet gør, at byen i 1802 har 640 gårde og huse med mere end 4.000 indbyggere.

Randers 1767

Et prospekt er en billedgengivelse af et lokaliserbart sted, og på Alexia v. Lodes Randers-prospekt ses byen (som næsten altid på billeder) fra bakkerne i Vorup. Randersbro er blevet noget stor i slaget og skærer sig gennem en særdeles livlig havnetrafik. På det flade terræn fra å og havn og ind i baglandet ligger den centrale bydel, mens Flintebjerg og omgivende bakker noget udvisket hæver sig i baggrunden. På Vorup-siden er der livlig aktivitet af rejsende, og møllen har fået en sådan dimension, at den nærmest må kunne brødføde hele byen. Der bor på dette tidspunkt 2.718 mennesker i Randers, som dermed er Jyllands tredjestørste by.

Torvegade

Afdæmpet aktivitet på byens hovedstrøg en (sommer?)dag i 1870: enlige fodgængere kan gå uden overtøj, mens en vognmand arbejder sig til sved på panden med aflæsning af hestevognen. Den store bygning bag køretøjet er det gamle Hotel Randers, og for enden af gaden ses Svane-Apoteket. Flere af ejendommene til højre eksisterer endnu: den øverste er udvidet i højden og nu hjemsted for bl. a. Bræmer-Jensens guldsmedeforretning, den næste er totalt ombygget til Dan-Weibels radio- og tv-forretning, det følgende bindingsværkshus er derimod stort set bevaret i sin oprindelige skikkelse og huser Matas. De følgende huse er væk – ligesom hjørneejendommen til venstre, hvor Den Danske Banks bygning ligger i dag.

Løveapoteket

Med uændret adresse ligger Løveapoteket Torvegade 12, men ikke i den bygning, der ses på billedet. Den blev revet ned i 1893. Formodentlig er huset i 13 fag med 2 etager bygget af borgmester Niels Jacobsen kort før 1600 og var i sine velmagtsdage byens smukkeste renæssancegård med kunstfærdige træskærerarbejder. 300 år senere er det imidlertid så forfaldent og især utidssvarende, at det må vige for den bygning, hvori Løveapoteket har hjemme nu om dage.

Middelgade

1871: som uddød ligger den øverste ende af Middelgade, men i både nr. 1 til venstre og nr. 3 i midten har adskillige led af den berømte slægt Bay levet et meget aktivt liv i byens handel og politik. Kort efter at billedet er blevet taget, brænder nr. 3, hvorefter der opføres en ny stor ejendom, der ligger på stedet endnu i dag. Nr. 1 er derimod borte. Ejendommen blev revet ned i 1935 for at give plads til det nye hovedsæde for Sparekassen for Randers By og Omegn, nu Sparekassen Kronjylland. I slutningen af 2001 flytter Sparekassen Kronjylland sine stabsfunktioner til et nyt hovedsæde på Tronholmen, mens bygningen Middelgade 1 bevares som cityafdeling.

Storegade

Nr. 13 i Storegade kaldes jo Niels Ebbesens Gård, men frihedshelten har naturligvis aldrig haft noget med ejendommen at gøre: den er bygget ca. 300 år efter hans død. Alligevel lever lemmen i øverste stokværk op til legenden og står bestandig åben – i dag, som den gjorde det i 1907, da billedet blev taget. En række huse til højre er nedrevet for at give plads til en slags torv, men det kan ikke mere ses, fordi Storegade siden blev ført igennem i fuld bredde til Gudenåen. Sparekassen for Randers By og Omegn (nu: Sparekassen Kronjylland) havde sit første kontor (fra 1829) i ejendommen.

Torvegade

Som handelsby har Randers altid været særlig afhængig af de herskende konjunkturer, og de gode tider i slutningen af 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet fik velstanden til at stige i købmandsstanden, som flottede sig med store, smukke bygårde. Billedet viser forsiden af Torvegade 21 kort før indgangen til 1900-tallet. Sommersolen kan skinne på en imponerende bindingsværksarkitektur, der dog ikke får lov at blive stående ret meget længere: i begyndelsen af det nye århundrede rives gården ned. Helt til venstre i billedet skimtes det gamle Hotel Randers fra 1856.

Torvegade

Gårdsiden af Torvegade 21 kort før 1900: går man fra gaden ind gennem porten, oplever man et overraskende bredt og rummeligt interiør, der på billedet er rigt befolket i anledning af fotografens besøg. Den brede plads var påkrævet, fordi der skulle være mulighed for kornlagring, ølbrygning, brændevinsbrænding og opstaldning af et stort kreaturhold – og af kundernes heste. Da konjunkturerne senere blev ringere, og mange bygninger derfor kom til at stå tomme, forfaldt mange af de prægtige gårde. Torvegade 21 blev nedrevet kort ind i det nye århundrede.

Dytmærsken

I 1917 kom Hugo Mathiessen fra Nationalmuseet til Randers for at fotografere byens gamle gårde og huse, før de forsvandt i en moderne tids radikale byplanlægning. Hans billede viser Dytmærsken 10, der ganske rigtigt også er forsvundet – og så alligevel eksisterer. Huset blev fredet i 1919, og da Randers Kommune i 1960’erne totalsanerede området omkring Østergrave, Trangstræde og Dytmærsken, nedtog man huset i den hensigt senere at genopstille det et andet sted. Dette er ikke sket endnu, men på en måde eksisterer Dytmærsken 10 altså fortsat – om end nedpakket i depot først på Langvang ved Mariagervej og siden i Den gamle By i Århus.

Store Rosengård

I 1600-tallets Randers blev der i kvarteret omkring Østergrave opført husrækker af lav, spartansk boligbebyggelse til småhåndværkere og arbejdere, såkaldte boderækker. I den østre ende af Vestergrave ses endnu en rest af en sådan bebyggelse: Store Rosengården (nyrestaureret 1996). Oprindelig omfattede bebyggelsen også Lille Rosengården (gavllængen til højre på billedet). Lejeboderne blev opført i 1741 af købmand Søren Mammen og husede mange generationer af randrusianere. I 1931 blev gavllængen nedtaget og genopført i Den gamle By i Århus, men Store Rosengården repræsenterer fortsat et glimt af gammel tid i Vestergrave.

Rådhustorvet

På hjørnet af Rådhustorvet og Houmeden ligger endnu i dag et af byens meget gamle og smukke huse, opført i perioden 1560-70. I mange år var det i Bay-slægtens besiddelse, men også navnet Rohde er stærkt knyttet til huset. Hermann Rohde købte huset i 1859 og drev i 35 år sin omfattende handelsvirksomhed herfra. Rohde-navnet blev måske endnu mere kendt gennem købmandssønnen Johan Rohde, der skabte sig en smuk kunstnerisk karriere som maler og kunstpolitiker – og forevigede 1800-tallets Randers i en række malerier. Billedet er taget kort før en ombygning af ejendommen i 1909.

Skovbakken

Tilplantningen af Skovbakken begyndte i 1829, og fra omkring 1850 var det store parkområde Randers-borgernes foretrukne rekreationssted og festplads. Først drak man kaffe og te i telte, senere i træskure, men fra 1854 i og omkring Skydepavillonen, som det ses på billedet. I 1893 blev den gamle pavillon afløst af Thepavillonen, der var centrum for områdets aktiviteter gennem mange år. I 1968 ændrede Skovbakken helt karakter, da Hotel Kongens Ege blev opført på toppen af den vestre skråning.

Rådhustorvet

I løbet af få år var der i 1600-tallet seks store bybrande i Randers, og derefter fik man en brandforordning, der bl. a. resulterede i anskaffelse af byens første brandsprøjte. Fra 1800 havde sprøjterne hjemme i et sprøjtehus, som i 1837 afløstes af det hus, der her ses ligge omkring 1900 mellem Lauritz Blichfeldts store ejendom til højre og den gamle postgård bagest. Sprøjtehus og Blichfeldt-ejendom blev nedrevet i 1905, hvorefter Handelsbanken byggede den ejendom, der i dag ligger med forretninger i stueetagen og advokatkontorer ovenpå. Den gamle postgård findes også i dag.

Rådhustorvet

Billedet viser Rådhustorvet før 1917: Påskesønnernes Hus (nr. 3 fra venstre med Gæstgivergården Niels Ebbesen og opført i det 15. århundrede) er endnu ikke restaureret. Hjørneejendommen til højre med Hotel Nørreriis bliver revet ned i 1924, og det nye posthus opføres på grunden. De to ejendomme til venstre med vinstue, træhandel, isenkram og cigarfabrik rives siden ned, og den ejendom bygges, hvor Jyske Bank boede i en årrække.

Sønderbro

Billedet er fra 1895, og man tror på, at Sønderbro ikke på dette tidspunkt har været samme trafikale flaskehals som i dag. På markedsdage har billedet imidlertid været et andet, og så snart bilismen kommer til, er der ikke langt til kaos. I virkeligheden består broen af to dele: bag den forreste bro aner man Christian IX’s Bro over den såkaldte Skallekrog. I forbindelse med omlægningen af Strømmen blev denne bro fjernet i 1922 og Skallekrogen fyldt op. I 1907 blev broen på billedet afløst af en jernbetonbro, der virkede, indtil den nuværende blev indviet i 1961.

Adelgade

Billedet viser ikke en lille landsbys enlige hovedgade, men Adelgade som den nordøstlige indfaldsvej til det centrale Randers. Tiden er ca. 1890, og stedet er hjørnet ved Møllestræde med Paulin Winges ejendom og købmandshandel. Drengene kan roligt stå midt i gaden uden frygt for trafikken og følge fotograferingen. Lige foran dem løber tværs over gaden en overdækket rende, der leder regnvandet fra Møllestræde over i Adelgades rendestensgrøft. En kloakering bliver først gennemført senere. Winges ejendom må i 1899 vige for det pompøse renæssancehus, hvor Krone-Apoteket indtil for få år siden havde hjemme. Nu er der spiserestaurant i den fortsat eksisterende ejendom.

Bagsiden af Storegade

Billedet er fra 1964 og viser i bogstaveligste forstand bagsiden af Storegade ud mod Østergrave og Trangstræde: det tætbebyggede område var på dette tidspunkt kun delvist beboet og i elendig forfatning – ganske enkelt slum. Så gik saneringen i gang – meget hårdhændet, og alt i Østergrave og Trangstræde blev bulldozerens bytte, mens Storegade-husene blev skånet. Den nye rutebilstation (indviet 1965) kom til delvist at ligge på det sanerede område.

Bybrønd på Rådhustorvet

Før den offentlige vandforsyning fik randrusianerne vand fra brønde og gadepumper placeret på centrale offentlige steder i byen. Historikerne har kendskab til tre sådanne brønde fra Middelalderen og 11 senere pumper. Der eksisterer tilmed fotos af en: Torvekilden på Rådhustorvet, der virkede helt op mod 1900, og som på billedet står i ensom majestæt på torvets toppede brosten - endnu før Niels Ebbesen indtager sin plads (1882). En anden berømt gadepumpe stod foran Svaneapoteket for enden af Torvegade og gav efter sigende særlig velegnet vand til brygning af det kendte Buur-øl. I øvrigt har vandkvaliteten i bybrøndene og gadepumperne næppe været tilfredsstillende efter vore dages målestok.

Rådhustorvet 1889

I det skarpe sollys skuer Niels Ebbesen (siden 1882) ud over det fredsommelige liv i byens centrum. Han aner droskehestenes gumlen bag sig, mens han ser lygtetænderens stige rejst mod en gaslampe uden for billedet. Til højre ligger den brolagte Houmeden med købmand Herman Rohdes ejendom fra ca. 1570 på højre hjørne, og over Helligåndshusets tag rager Sct. Mortens Kirkes kendte silhuet op. Alle bygninger findes fortsat, men end ikke hestene må jo i dag køre på Rådhustorvet.

Helligåndshuset

Gennem århundreder har Helligåndshuset ligget yderst på Kirketorvet, men i 1890’erne havde det nær mistet sin plads: efter at Randers Latinskole i 1857 var flyttet til den nye bygning på hjørnet af Vestergade og St. Blichersgade, gik huset langsomt i forfald, og til sidst ville byrådet lade det rive ned. Kun ved en kraftanstrengelse fra bl. a. arkitekt Frits Uldalls side blev huset skånet og så til gengæld restaureret, så det fik det udseende, vi kender i dag. Billedet viser Helligåndshuset før den gennemgribende restaurering i 1897.

Torvegade

Byens hovedstrøg set fra syd omkring 1900. Trafikken er beskeden, og der er god plads for fodgængerne til at springe over hestepærerne på de toppede brosten. Den pompøse bygning midt i billedet er det gamle Hotel Randers, som C.G. Schmidt lod opføre Torvegade 11 i 1856. På dette sted lå i mange år Byens Gaard, der bl. a. fungerede som bolig for byens kommandant, men den driftige Schmidt lod den gamle købmandsgård rive ned og byggede i stedet Jyllands første rigtige hotel. Efter at Wilhelm Mathisen i 1915 overtog hotellet, lod han det i 1927 ombygge til det udseende, det har i dag. Sct. Mortens Gade er endnu ikke ført igennem fra Brødregade.

Marienlund

Tøjhushaven i Randers siges at være landets ældste offentlige lystanlæg, indrettet ved Tøjhusets opførelse i 1801 i den engelske landskabelige havestil – og straks umådelig populær blandt byens folk. Man kunne vederkvæge sig ved traktørstedet Marienlund ved indgangen til Tøjhushaven, og sådan nød borgerne den grønne park i mange år. I oktober 1848 var Marienlund hjemsted for stiftelsen af Randers Håndværker- og Borgerforening, men allerede omkring 1850 overtog den nyanlagte Skovbakken imidlertid folks opmærksomhed, og Tøjhushaven blev mere anonym. Sådan er det også i dag, men det tidligere traktørsted Marienlund kan fortsat ses som nr. 36 på hjørnet af Tøjhushavevej-Moltkesgade-Marienlundsgade ved indgangen til anlægget.

Rådhustorvet

Fra omtrent den plads på Rådhustorvet, som i 1882 blev Niels Ebbesens, ser man på billedet over mod vinhandler Hans Chr. Mørchs store ejendom med den pompøse tagterrasse. Mørch overtog huset i 1845 og boede her de næste 28 år, men hans vinhandel eksisterede frem til 1882. Til venstre ses gadepumpen Torvekilden, som fungerede for kvarterets beboere helt frem mod 1900. Bag pumpen ligger købmand Hermann Rohdes ejendom, der også findes i dag. Mørchs ejendom er derimod væk, og nu ligger på stedet et moderne hus, som bl. a. rummede Jyske Bank.

Randers Teater

Østergade sommeren 1905: i et lidt blegt solskin promenerer det randrusianske borgerskab sig foran Randers Teater og Klubben Harmonien med sommerlig restaurant på fortovet. Bygningerne er helt nye – indviet i februar til afløsning af det gamle teater fra 1805. I disse bygninger skal borgerskabet nu dyrke kunst og selskabsliv de næste 140 år, indtil den nazistiske schalburgtage den 23. februar 1945 lægger alt i ruiner. Efter befrielsen blev alt nedrevet hen til tårnet, hvor Teknisk Forvaltning så holdt til i mange år. Nu bor Forbundet af Offentligt Ansatte på stedet. De to store stenkugler, der ses foran indgangen, står nu foran Værkets hovedindgang.

Udsyn over Randers

I 1902 blev Sct. Peders Kirke opført midt på bakken ved Mariagervej, og det er fra kirkens tårn, at fotografen har taget sit billede ud over det østlige Randers. Tidspunktet er før 1906, for opførelsen af det nye elektricitetsværk på den store åbne grund til venstre er endnu ikke begyndt. Mariagervej kommer ned nordfra, krydser Markedsgade med det enlige hestekøretøj og løber siden ud i Adelgade. I krydset Mariagervej-Markedsgade ses en af byens få gaslamper, der efter 1906 vil blive afløst af de nye ellamper.

Haveforeningen ”Alfa”

I 1905 stod malermester Anders Nicolai Knudsen med sin familie i haven i haveforeningen Alfa på jordstykket mellem Nordvestvej og Nyvej lige ud for den senere opførte Randers Statsskole (1926). Sådanne haveselskaber skød på dette tidspunkt op mange steder i byens udkant og fik patetiske navne: Fremtiden, Friheden, Maalet, Enigheden, Virkelyst, Alderstrøst, Dannevang osv. Haverne var til rekreation og selvforsyning, og malerfamilien Knudsen kunne i endnu nogle år glæde sig i Alfa. Efterhånden som byen bredte sig, blev haverne imidlertid inddraget til ”åben og lav bebyggelse” af boliger.

Østergrave

Randers blev tidligt kendt for sine store, flotte købmandsgårde, men byen havde naturligvis også mindre imponerende bebyggelse. Her ses en baggårdskrog i Østergrave i slutningen af 1800-tallet. Pladsen var meget trang, men var alligevel levested for småhåndværkere og arbejdere. Og selvfølgelig kunne man leve et godt liv her. Konerne holder en pause i solskinnet, der lige kan trænge ned i gården, puddelen på skødet er vist nytrimmet, og den unge pige med vandkrukken poserer fint med sin smukke hat. I vintersæsonen var opholdet i disse omgivelser mindre bekvemt. I 1960’erne blev hele Østergrave jævnet med jorden.

Rådhustorvet 1907

Hvordan det præcist gik til, har ingen kunnet forklare, men pludselig en dag først i 1902 sås et automobil i Randers, og så gik der ikke længe, før byen blev motoriseret. I 1907 købte vognmand P.C. Jensen tre Ford-vogne, som med stadeplads på Rådhustorvet og Frederiksplads indledte hyrevognskørslen i Randers. Billedet viser børnenes opmærksomhed på fænomenet – måske nok mere fotograferingen end bilerne, men flot og patetisk ser de nye hestekræfter ud neden for Niels Ebbesen, der hidtil kun har haft udsigt til byens hestedrosker.

Energivej

Lige ud til den bare mark – men dog med et par gadelamper - lå Energivej endnu midt i 1930’erne som byens udkant mod nord. Fotografen har taget sit billede fra Gl. Hobrovej, og villaen til højre er nr. 73 (bygget 1908). Den og de følgende huse til højre findes fortsat, og på tomten foran nr. 73 er senere Toftegaarden blevet opført. På den bare mark til venstre står i dag den lange sammenhængende boligbebyggelse, der går helt op til den bygning, som allerede fra 1934 lå på hjørnet af Energivej og Nyvangsvej: Hejl & Co. Sølvvarefabrik A/S. I dag har Janna Clausen sin danseskole i bygningen.

Hobrovej

Det er de bedrestilledes villaer, som ses på billedet: nr. 60, 62, 66 og 68 øverst på Hobrovej, der endnu i 1920’erne er en grusvej. Rundkørslen ved Rådmands Boulevard, de to Hobroveje og Parkboulevarden er endnu ikke anlagt, men dens fremtidige placering anes i det fjerne. Husene er i murermesterstil med korsplan og saddeltag med halvvalmede gavle, og på et senere tidspunkt kommer nr. 64 til i samme byggestil. Husene ligger også i vore dage lige før rundkørslen øverst på Hobrovej og fremtræder i smukkeste stil med nyistandsat ydre.

Nygade

Sommer ca. 1910: alle i den gamle gade er helt opmærksomme på, at fotografen gør klar til at tage sit billede, og man poserer – børnene naturligvis i første række, mens de voksne er mere diskret til stede. Nygade rummede nogle af byens meget gamle huse fra senmiddelalderen, så da det offentlige gjorde klar til at sætte bulldozeren ind mod forfaldet, trådte Fonden til bevarelse af gamle bygninger i Randers Kommune i funktion og finansierede en restaurering af husene Nygade 2-4. I dag kan man derfor stadigvæk se byens ældste bindingsværksbygning med adressen Nygade 4.

Viborgvej

Billedets husrække er nr. 4 til 12 på Viborgvej – tilsyneladende stovt beliggende i ensom majestæt, men i virkeligheden en lille, trykket hussamling, der endnu i dag ligger i forlængelse af ejendommen Vesterled ved Vilhelm Thomsens Plads. Husene blev bygget i 1876 af Arbejdernes Bygge- og Alderdomsunderstøttelsesforening, der blev stiftet i 1873 og var byens første boligforening. Viborgvej var på dette tidspunkt næsten på landet, selv om den nye banegård (fra 1862) lå neden for skrænten lige overfor. Det rustikke præg styrkedes også af den mængde haver, der omgav byggeforeningens huse.

Randers By

Nationalmuseets fotograf Hugo Mathiessen (1881-1957) tog i oktober 1917 dette smukke billede af Randers midtby. Han var kommet til Randers – som til en lang række andre jyske byer i efteråret 1917 – for at forevige gamle gårde og huse, før de gik tabt i det unge århundredes trang til at rydde op i det gamle. I Randers tog han omkring hundrede billeder af den gamle bykerne, og de opbevares på Kulturhistorisk Museum i Randers.

På dette billede ses det, hvordan engene syd for byen endnu strækker sig helt op til bymidten. Sct. Mortens Kirke rejser sig flot over den øvrige bebyggelse, hvoraf man foran kirken genkender den ejendom, hvor Lars Jacobsens Boghandel lå i mange år. Nu er der frisørsalon, og på engen er der tæt bolig- og erhvervsbebyggelse.

Kirketorvet

I det ældgamle Randers foregik torvehandelen på det sted, hvor Rådhustorvet ligger i dag, men allerede tidligt flyttede forretningerne til den plads, hvor de nu har hjemme: Kirketorvet mellem Sct. Mortens Kirke og Helligåndshuset. Billedet er taget ca. 1920 og viser et sceneri, der jo ikke afviger stort fra det, man endnu i dag kan opleve lørdag efter lørdag.

Nordvestkvarteret

Luftbilledet viser, hvordan Randers i 1927 systematisk vokser op ad nordskrænterne. Til højre ligger monumentalt den firlængede Randers Statsskole (indviet 1926) med enkelte villaer omkring. Til venstre mellem den gamle og den nye Hobro Landevej ses vandtårnet (opført 1905), og mellem det og den nye statsskole breder villaerne sig mellem haveforeninger og marker. Neden for statsskolen rager elværkets skorsten op, vest for den ligger den åbne markedsplads og længere mod vest anlægget ved Gethersvej, der støder lige op til Hobrovejens Skole.

Ruteskibsfart Randers-København

DFDS’ Cimbria ankommer til Randers fra København og giver anledning til et sceneri på kajen, som man ikke har set magen til nu i mange årtier. Billedet er fra 1930’erne, da Randers by gjorde et vældigt reklamefremstød for udvikling af erhvervslivet under mottoet. Byen, hvor søvejen møder de 13 landeveje. I vore dage er det naturligvis utænkeligt, at der kunne eksistere en fast skibsforbindelse mellem Randers og hovedstaden, men folkemassen på kajen viser forbindelsens betydning i mellemkrigstiden.

Brødregade

Fotografen er drejet ind i Brødregade fra Rådhusstræde og har taget sit billede ned ad gaden. Nr. 7 med søjlerne er biografen Kosmo-Palæet, som Gottlieb Erichsen åbnede i 1923, og her vistes den første tone- og talefilm i 1929. Elleve år senere lukkede Erichsen Kosmo-Palæet og åbnede i stedet Kino-Palæet i Middelgade. I den gamle biografbygning har Matas i dag til huse. Billedet er fra 1930’erne – på en overmåde rolig dag.

Frederiksplads

Rådhustorvet med statuen af Niels Ebbesen er naturligvis centrum i Randers, men på den brede åbne Frederiksplads (nu Østervold) kan den voksende bilisme rigtig brede sig i 1930’erne. Den kollektive trafiks nye rutebilstation fra 1927 ligger uden for billedet inde til venstre, men ude på pladsen er det privatbilismen, der boltrer sig. Pladsen lukkes øverst mod nord af købmand Chr. Boldsens store ejendom, men da bilismen tager magten på byens vejnet, føres Frederiksplads igennem til Adelgade, og ejendommen må væk, mens Frederiksplads skifter navn til Østervold.

Randers Andelsmejeri

Billedet er fra 1913, da Randers Andelsmejeri var nyt. Mælkevognene holder klare til udkørsel, og på bukken sidder kusken med en eller to mælkedrenge, der havde det omkringfarende job med at bære mælken frem til folks døre. Børnearbejde var et udbredt fænomen på dette tidspunkt, og kun langsomt blev der lovgivet mod erhvervsmæssig brug af skolebørn. Andelsmejeriet lå i St. Voldgade indtil 1962, da det skiftede navn til Randers Mælkecentral og beliggenhed til Brynhildsvej ved Mariagervej. I 1996 ophørte Mælkecentralen helt virksomheden. Efter flytningen fra St. Voldgade blev bygningerne der revet ned, og pladsen var nogle år parkeringsplads. Nu er der boligbebyggelse på stedet.

Den jødiske synagoge

Omtrent hvor Nordens Plads i dag ligger med sine kampesten øverst på Østervold lå indtil 1936 byens jødiske synagoge. Jøderne kom til Randers i begyndelsen af 1800-tallet og blev i midten af århundredet banebrydende i handelslivet. Da talte menigheden ca. 200 personer og var stor nok til, at den lille synagoge (fra 1808) i Snaregade kunne afløses af en ny stor synagoge i Nordregrave (indviet 1858). Allerede få år efter begyndte imidlertid en nedgang i antallet af jøder i Randers, og i 1936 besluttede man at nedrive synagogen og overflytte menighedens midler og papirer til hovedstaden.

Doktorparken

Lægen Otto V. Lassen (1845-1919) skænkede ved sin afrejse fra Randers i 1915 sin lystgård Bettysminde ved Viborgvej til Randers Købstad, der så kvitterede for gaven ved at indrette stedet til rekreationsområde for byens borgere under navnet Doktorparken. Lassen havde selv givet midler til stedets indretning og udsmykning, og på det smukke luftfoto ses parken ligge elegant i landlige omgivelser mellem kornmarker og haver.

Randers i 1930’erne

Det meget smukke luftbillede viser den centrale del af Randers i begyndelsen af 1930’erne: vi flyver ind over Sønderbro og kan fortsætter lige frem af Søndergade, Storegade, dreje til højre ad den snævre Brødregade og nå frem til Rådhusstræde – eller fortsætte ligeud ad Middelgade, dreje til højre ad Torvegade og ende på Rådhustorvet. Eller: vi kan dreje til højre og følge havnen, så svinge til venstre og ende på den store åbne Frederiksplads med Teknisk Skole og Museet til højre og Chr. Boldsens store ejendom for enden. Den blev revet ned, da Østervold blev ført igennem til Adelgade og Søndergade spærret ved broen, så trafikken blev ledt uden om bykernen.

Rutebilstationen

I fugleperspektivet og det dejlige solskin ligger rutebilstationen fra 1927 mellem Brødregade øverst og Frederiksplads (nu Østervold) nederst. Den var topmoderne ved anlæggelsen: placeret midt i byen tæt ved havnen og landevejenes skæringspunkt – og med elevatorer, der hejsede varerne direkte op på de ventende rutebilers tag. I 1964 blev alle rutebilstationens bygninger nedrevet og en ny rutebilstation bygget sydligere i det store saneringsområde mod havnen og indviet i 1965. Slotspladsen udfylder nu den gamle rutebilstations areal med bevaret gennemgang både fra Brødregade og Østervold.

Randers Dagblad

I 1874 grundlagde bogtrykker J.C. Rye Randers Dagblad som byens anden avis og dens venstreblad. Året forinden havde han startet sit bogtrykkeri, men han havde lyst til nyhedsformidlingen, og ved en voldsom arbejdsindsats fik han skabt en avis, der nåede at eksistere i Randers i mere end 100 år, indtil den måtte lukke i 1976. Randers Dagblad havde hjemme Østergade 8, og billedet viser bladhuset (øverst redaktion, nederst teknik) til gårdsiden set fra Stemannsgade. Den lange bygning, der går fra Østergade til Stemannsgade, udgør i dag i stærkt ombygget tilstand en væsentlig del af Underværket.